Pletter efter spraytan

spraytan

Jeg kan sjældent lade være med, at følge med på diverse forums på facebook og generelt rundt omkring på nettet. Jeg ser tit noget i stil med “Ej, det gik bare SÅ galt og jeg havde pletter over det hele”. Jeg synes det er så synd for diverse saloner, som virkelig får høvl fordi man har fået en såkaldt “dårlig spraytan behandling”. Men hvorfor opstår disse pletter? Er det en dårlig behandling man har fået? Nej, det er det sjældent. Det er blot dårlig information om, hvordan man skal forberede sig, og dernæst vedligeholde og pleje sin spraytan.

Først vil jeg sige, at det ikke altid kan undgåes 100% at få pletter. Nogle gange vil der bare komme lidt misfarvninger i farven, og det kan være meget svært at undgå helt. Det er vigtigt og vide, at det altså ikke ligeså nemt, at holde en spraytan, som det er en holde en kulør fra cancer-grillen.

Det havde du nok ikke tænkt over..
Men selv din shampoo/balsam/hårkur/showergel/sæbe kan give pletter i din spraytan. Sørg derfor altid for at få skyllet dine produkter ud/af, inden du går igang med at skrubbe din hud. Produkterne kan indeholde olier, som vil blokere for din spraytanfarve. Sørg for at det sidste skridt i badet, altid er en grundig skrub med din skrubbehandske.

Hvad kan du gøre for at mindske pletterne, som er opstået?
Jeg får ofte lyse pletter/områder imellem fingrene og under armene. Tit fordi jeg tonser op og ned ad trapperne i butikken hele dagen, så jeg får det varmt. Jeg tager min skrubbehandske og skrubber i store bevægelser ganske let henover det lyse område, så kanten forsvinder eller i hvert fald bliver lysere. Det plejer altid og give et rigtigt godt resultat. Bare husk at gøre det forsigtigt.

Pletter i ansigtet efter første bad?
Noget som mange heller ikke tænker over, når de får en spraytan behandling er, at makeupfjerner kan indeholder ingredienser, som kan blokere for farven i din spraytan. Mange tager makeupfjerner-servietter med i tasken og fjerner makeuppen inden behandlingen, men det er altså meget risikabelt. Så sørg nu hellere for, at du fjerner din makeup hjemmefra med ganske almindeligt vand :-)

Blev du orange?
Jeg hører utroligt nok, stadig om enkelte, som bliver orange af en spraytan behandling. Heldigvis sker det ikke så tit længere, og jeg har aldrig oplevet, at en af mine kunder har meldt tilbage, at han/hun er blevet orange. Mit indtryk er, at det har noget og gøre med selve den væske man bruger. Nogle mærker har bare tendens til at gøre en Kong-Gulerod. Måske bør du overveje et andet mærke, eller måske er din spraytan simpelthen bare for mørk til dig? Jeg anbefaler, at man altid starter ud med den nuance, som passer de fleste, og så arbejder sig “op”, hvis man synes det bliver for kedeligt. Nogle gange kan det dog også være fordi man simpelthen bygger spraytan ovenpå spraytan, så sørg for at få fjernet din gamle spraytan 100% før din næste behandling.

Jeg har selv gjort meget for, at lave en detaljeret vejledning til en spraytan behandling. Det sker somme tider, at den ikke bliver fulgt, og så kan der altså opstå problemer. Så sørg altid for at læse en eventuel vejledning, eller spørg efter en vejledning i den salon du skal have behandlingen i. Og sørg nu for at få læst vejledningen senest et par dage før din behandling, da der altså er nogle forberedelser, som også kan gøres i dagene op til behandlingen.

Så før du giver din spraytan-behandler skylden for en mislykket spraytan, så sørg for at få sat dig ind i vejledningen, som salonen tilbyder ;-)

P.S. Jeg er ret sikker på, at min vejledning nok ville kunne gælde for alle typer spraytan væsker, så hvis du skal have en spraytan og din salon ikke tilbyder meget vejledning, så kan du måske bruge min vejledning og den finder du her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *