LCHF Flute

Der findes rigtigt mange forskellige “sundere” opskrifter derude, hvor der er en del, som jeg simpelthen ikke kan klemme ned. Jeg er altid på vagt overfor, hvordan f.eks. brød ser ud, når det skæres ud. Så kan jeg nogle gange spotte, om det er noget af det, som jeg simpelthen ikke helt få ned. Dette brød endte virkelig godt! Jeg kan ikke huske hvorfra jeg har opskriften, men jeg kan fortælle, at jeg helt sikkert vil prøve det igen, og så optimere projektet lidt.

Konsistensen er liiiige på nippet til at være lidt træls for mig. Men jeg tror godt at jeg kan ændre lidt på det, til næste forsøg. Flutene blev lidt flade, men det er fordi jeg ikke lige havde en direkte form at komme dejen i, og så er dejen bare svær at fordele, synes jeg.

LCHF Flutes
2 stk.

80 gram fedtreduceret mandelmel
20 gram sesamfrø (eller fedtreduceret sesammel, hvis du har dette)
30 gram fiberHUSK (den gule)
1 tsk salt
2 dl. vand
80 gram smør
1 dl. blandede frø (Jeg brugte sesam, græskar og solsikkefrø)
3 store æg (eller 4 små)

Bland mandelmel, sesamfrø, fiberhusk og salt.

Bring vandet i spilkog i en gryde. Kom smørret i og lad det smelte.
Når smørret er smeltet, hældes de blandede frø i.
Jeg lod det stå og koge under omrøring i 2 minutter.

Ta’ gryden af varmen og pisk de tørre ingredienser i. Hurtigt efter, kom æggene i, et af gangen.

Fordel dejen enten i en flute-form eller på bagepapir. Jeg tog en dejskraber, gjorde den våd og glattede dejen af.

Jeg gav dem cirka 50 minutter på varmluft.

lchf-flute

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *