Sunde opskrifter

Bananmuffins med lavt kalorieindhold

Jeg elsker en god snack, som kan holde sulten hen. På arbejde har jeg sjældent tid til at sætte mig ned og spise noget mad, så derfor har jeg altid disse bananmuffins med, som har et forholdsvis lavt indhold af kalorier. Mums!

1957343_10152169464861480_474719031_n

Bananmuffins
50 gram havregryn (noget af det kan erstattes med mandelmel eller hvedeklid)
2 bananer
2 æggehvider
1 pisket æggehvide
1 dl skyr/youghurt/fromage fraich el. lign
Et skvæt neutral olie
1 tsk. vanilieessens
2 tsk. vaniliesukker/pulver
1 tsk. bagepulver
3-4 tsk. kanel
70 gram proteinpulver med vanilie
50 gram mørk chokolade

Hak havregryn og banan i minihakker. Pisk den ene æggehvide helt stiv. Bland alle ingredienser. Vend æggehviden i dejen. Hak chokoladen fint og kom den i dejen. På den batch jeg har lavet på billedet, har jeg dog bare smeltet chokoladen og hældt udover. Jeg ville blot prøve noget nyt :-)

Jeg har en silikoneform fra Føtex, som jeg laver dem i. Hullerne er forholdsvis små. Jeg plejer at fylde 4/5 af formen med dej. Så bliver de dejligt faste. Somme tider kommer jeg lidt blåbær i dejen også.

Jeg giver kagerne 15 minutter på 175 grader varmluft. Når de er kølet af, er de helt perfekte!

Jeg mener at der er omkring 60-80 kalorier i hver lille muffin, alt efter hvilken chokolade man bruger, og om man skifter noget af havregrynen ud med noget andet.

Untitled-1

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.