Kæresten og jeg stod forholdvis tidligt op. Vi har ikke været på druk den sidste måneds tid, så der er ingen tømmermænd for tiden. Til gengæld har jeg tabt mig knap 5 kilo ;-)
Vi tog et smut i Biltema for at hente blæsere til spraytanrummet. Vi går en travl uge i møde (pga. Karneval i Aalborg), så jeg prøver at være så forberedt som muligt. Så jeg har også brugt lidt tid på, at sende små e-mails ud til kunderne i dag, så de ved lige præcis hvad de skal når de kommer til spraytan i ugen ;-)
Da vi havde været forbi butikken og sætte det hele op, så mødtes vi med en ven i Fjordparken. Drengene spillede bold og jeg slappede af på et tæppe. Dejligt lunt vejr i dag, dog ikke nogen sol. Et par timer senere, handlede vi ind til grillmad. I dag blev det også til forholdsvis sund grillmad. Det blev til grillspyd med kylling og grøntsager, mager hakkebøf og bagte rodfrugter. Det var en stor succes! Her til aften er jeg ved og gå alle mine bukser igennem. Efter jeg har tabt mig en 5 kilo, så er der ingen bukser der passer mig længere. Jeg har åbenbart tabt en masse på mavsen. Måske var det en oplagt mulighed for, at shoppe billige bukser i H&M på min fridag på tirsdag?

